Behandling af personoplysninger
Denne side beskriver hvordan værktøjet håndterer personoplysninger teknisk. Den er ikke en databehandleraftale — den skal indgås særskilt mellem rådgivningsvirksomheden og leverandøren, og den skal skrives af nogen med juridisk indsigt.
Hvis du skriver til os
Der sættes ingen cookies på denne side, og der er ingen sporing, ingen analyseværktøjer og ingen tredjepartsscripts. Derfor er der heller intet cookiebanner. Sender du kontaktformularen, gemmer vi dit navn, din e-mail, et eventuelt telefonnummer, din besked og din IP-adresse — og bruger dem udelukkende til at kontakte dig om din henvendelse.
Hvis du bliver kunde
Bliver der udarbejdet en formueplan, gemmer vi de oplysninger der skal til for at kunne regne den — og ikke andet.
- Intet CPR-nummer. Kun navn og fødselsdato. Alder, pensionsalder og overgangsår udledes af fødselsdatoen.
- Økonomiske oplysninger — indkomst, formue, gæld, pensioner — gemmes for at kunne lave fremregningen og rapporten.
- Hvert firma ser kun sine egne sager. Adskillelsen håndhæves både i applikationen og i databasens fremmednøgler.
- Der føres en log over hvem der har åbnet og ændret en sag. Loggen bevares når en sag slettes, fordi den er ansvarlighedssporet.
- En sag kan slettes helt. Blødt slettede sager fjernes endeligt efter 30 dage.
Hosting og sikkerhed
- Data og backup ligger i EU.
- Kryptering i transit (TLS) og af backups.
- Kun vores egne medarbejdere har adgang til systemet, og kun efter invitation. Der findes ingen åben tilmelding.
- To-faktor-godkendelse er obligatorisk for alle med adgang.
- Adgangskoder gemmes hashet med argon2id, og to-faktor-hemmeligheder krypteret. De kan ikke læses af nogen — heller ikke af os.
Underdatabehandlere
Værktøjet bruger en hostingudbyder og en udbyder af e-mailudsendelse. Begge skal stå i databehandleraftalen med deres egne aftaler, og for en udbyder uden for EU/EØS skal overførselsgrundlaget være på plads.